Dark Sky Park Møn

I marts 2017 modtog Møn en længe ventet blåstempling. Efter års arbejde er det lykkedes en gruppe af lokale ildsjæle at få Møn og Nyord markeret på verdenskortet for sit mørke.

Der er usædvanligt mørkt på den lille flydende plet i Østersøen, der udgør Møn. Det har The International Dark Sky Association (IDA)
nu slået fast med et certifikat af højeste karat.
IDA arbejder for at beskytte nattehimlen mod lysforurening og bevare udsynet til stjernerne. Blandt
andet belønner organisationen steder, der bevidst arbejder med at mindske lysforurening. Det gør de på Møn.
I tre år har en gruppe lokale ildsjæle i samarbejde med Vordingborg Kommune knoklet for at oplyse om mørkets fordele og for at forbedre udsynet til stjernerne. Det er lykkedes i så høj grad, at den mønske nattehimmel nu har fået guld for sit markante mørke. Møn og Nyord tager dermed titlen som Nordens første Dark Sky Community og Dark Sky Park og som det første sted i verden med en dobbelt nominering.

Dark Sky Park Møn